Æfinn
Old Norse Dictionary - æfinn
Betydningen af oldnorske ordet "æfinn"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- æfinn
- or ævins, adj. [= Goth. aiweins = αἰώνιος], everlasting; prefixed in allit. phrases, um aldr ok ævins-daga, life-days, D. N. v. 533; til ævins skiptis, everlasting division, D. N.; aldr-sáttr ok æfin-sáttr. i. 200; aldar trygðar ok æfin-trygðar, Grág.; æfin-rúnar ok aldr-rúnar, life-runes, the mysteries of life, Rm.; æfin-lengd ok ellidómr, life’s length and age, Stj. 65; cp. also æfinligr.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛅᚠᛁᚾᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- allit.
- alliteration, alliterative.
- cp.
- compare.
- Goth.
- Gothic.
- lit.
- literally.
- m.
- masculine.
- v.
- vide.
Værker & Forfattere citeret:
- D. N.
- Diplomatarium Norvagicum. (J. II.)
- Grág.
- Grágás. (B. I.)
- Rm.
- Rígsmál. (A. II.)
- Stj.
- Stjórn. (F. I.)