Beita
Old Norse Dictionary - beita
Betydningen af oldnorske ordet "beita"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- beita
- u, f. bait, Bs. ii. 179, Hým. 17, Edda 38; now esp. for fish, and used in many compds, e. g. beitu-fjara, u, f. the shore where shell-fish for bait are gathered; beitu-lauss, adj.; beitu-leysi, n., etc.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛒᛁᛁᛏᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Lignende indtastninger:
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- e. g.
- exempli gratia.
- esp.
- especially.
- etc.
- et cetera.
- f.
- feminine.
- m.
- masculine.
- n.
- neuter.
Værker & Forfattere citeret:
- Bs.
- Biskupa Sögur. (D. III.)
- Edda
- Edda. (C. I.)
- Hým.
- Hýmis-kviða. (A. I.)