Brim
Old Norse Dictionary - brim
Betydningen af oldnorske ordet "brim"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
Oldnorske ordet brim kan betyde:brim
- brim
- n. [A. S. brim = aestus], surf, Fær. 174, Eg. 99; boðar ok b., Grág. ii. 385; sker ok b., Eg. 161, Landn. 84, 276, Hkr. i. 228.
- brim
- β. poët. the sea.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛒᚱᛁᛘ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- n.
- neuter.
- S.
- Saga.
- poët.
- poetically.
Værker & Forfattere citeret:
- Eg.
- Egils Saga. (D. II.)
- Fær.
- Færeyinga Saga. (E. II.)
- Grág.
- Grágás. (B. I.)
- Hkr.
- Heimskringla. (E. I.)
- Landn.
- Landnáma. (D. I.)