Grufla

Old Norse Dictionary - grufla

Betydningen af oldnorske ordet "grufla"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

grufla
að, (grœfla, Mar.), to grovel on all fours; Jónathas gruflaði heldr en gékk, Stj. 452. 1 Sam. xiv. 13; gruflar hón af læknum, Ísl. ii. 340, Bs. i. 331, Pr. 412; Grímr gruflar eptir knettinum, Fas. iii. 530: ganga gruflandi að e-u, to go grovelling, groping after a thing.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᚱᚢᚠᛚᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

l.
line.
m.
masculine.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Bs.
Biskupa Sögur. (D. III.)
Fas.
Fornaldar Sögur. (C. II.)
Mar.
Maríu Saga. (F. III.)
Stj.
Stjórn. (F. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back