Hein
Old Norse Dictionary - hein
Betydningen af oldnorske ordet "hein"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
Oldnorske ordet hein kan betyde:hein
- hein
- f. [A. S. hân; Engl. hone; Dan. heen], a hone, Edda 48, 59, Sturl. ii. 62, FmS. vi. 374: a nickname of the Danish king for his meekness, Knytl. S.
- hein
- COMPDS: heinarbrýni, heinarsufl, heinþynntr.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᛁᛁᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- Dan.
- Danish.
- Engl.
- English.
- f.
- feminine.
- gl.
- glossary.
- l.
- line.
- n.
- neuter.
- S.
- Saga.
Værker & Forfattere citeret:
- Edda
- Edda. (C. I.)
- Fms.
- Fornmanna Sögur. (E. I.)
- Knytl.
- Knytlinga Saga. (E. I.)
- Sturl.
- Sturlunga Saga. (D. I.)