Hjaðningar

Old Norse Dictionary - hjaðningar

Betydningen af oldnorske ordet "hjaðningar"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

hjaðningar
(Héðningar, Fb. i. 282), m. pl. [A. S. Heodeningas, Hetelinge or Hegelinge of the old German epos, Kudrun (Bartsch’s Edition)], the champions of the mythol. hero Héðinn, Edda 90; whence Hjaðninga-víg, n. the battle of Hedin and his men, supposed to go on for ever; see the tale in Edda 89, 90, and Fb. i. 278–282.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᛁᛅᚦᚾᛁᚾᚴᛅᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
l.
line.
m.
masculine.
mythol.
mythology, mythologically.
n.
neuter.
pl.
plural.
S.
Saga.

Værker & Forfattere citeret:

Edda
Edda. (C. I.)
Fb.
Flateyjar-bók (E. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back