Hórr

Old Norse Dictionary - hórr

Betydningen af oldnorske ordet "hórr"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

hórr
m., gen. hórs, [Ulf. hôrs = μοιχός; A. S. horing; Engl. whoremonger, etc.], an adulterer, LS. 30.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᚢᚱᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
Engl.
English.
etc.
et cetera.
f.
feminine.
gen.
genitive.
gl.
glossary.
l.
line.
m.
masculine.
n.
neuter.
S.
Saga.
Ulf.
Ulfilas.

Værker & Forfattere citeret:

Ls.
Loka-senna. (A. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back