Hrím

Old Norse Dictionary - hrím

Betydningen af oldnorske ordet "hrím"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

Oldnorske ordet hrím kan betyde:hrím

hrím
n. [A. S. hrîm; Engl. rime; Dan. rim-frost; cp. Germ. reif]:—rime, hoar frost, Edda 4, Vþm. 31, Korm. (in a verse), FmS. vi. 23 (in a verse), Merl. 1. 51, freq. in mod. usage.
hrím
COMPDS: hrímdrif, Hrímfaxi, hrímfextr, hrímfrosinn, hrímsteinar, Hrímþursar.
hrím
II. the black soot on a kettle, ketil-hrím.
hrím
COMPDS: Hrímgerðr, hrímkaldr, hrímkalkr.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᚱᛁᛘ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
cp.
compare.
Dan.
Danish.
Engl.
English.
freq.
frequent, frequently.
Germ.
German.
gl.
glossary.
l.
line.
m.
masculine.
mod.
modern.
n.
neuter.
S.
Saga.

Værker & Forfattere citeret:

Edda
Edda. (C. I.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Korm.
Kormaks Saga. (D. II.)
Merl.
Merlinus Spa. (A. III.)
Vþm.
Vafþrúðnis-mál. (A. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back