Ilma
Old Norse Dictionary - ilma
Betydningen af oldnorske ordet "ilma"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- ilma
- ð, (irma, Sks. 633 B), to smell sweet; þú ilmir alla, Hom. 153; ilmdi allskonar sætum grösum, Str. 69: to scent, þeir megu eigi ilma af aldininu, Rb. 346; þefja ok ilma, Anecd. 4: part. ilmandi, sweet-smelling, ilma grös, Sks. 48, 633, passim in mod. usage.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛁᛚᛘᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- m.
- masculine.
- mod.
- modern.
- part.
- participle.
Værker & Forfattere citeret:
- Anecd.
- Anecdoton. (H. II.)
- Hom.
- Homiliu-bók. (F. II.)
- Rb.
- Rímbegla. (H. III.)
- Sks.
- Konungs Skugg-sjá. (H. II.)
- Str.
- Strengleikar. (G. II.)