Klígja

Old Norse Dictionary - klígja

Betydningen af oldnorske ordet "klígja"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

klígja
ð, mod. klía, að, [provinc. Norse klia, pret. klidde and kligta, pres. klir, see notes to Al. 186]:—to feel nausea; hón klígir mjök, Al. 153; þeirra önd klígir í mót inum himneska mat, Mar.:—mod. impers., mig klíar, or mig klíar við því.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᛚᛁᚴᛁᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Lignende indtastninger:

Forkortelser brugt:

impers.
impersonal.
l.
line.
mod.
modern.
pers.
person.
pres.
present.
pret.
preterite.
provinc.
provincial.

Værker & Forfattere citeret:

Al.
Alexanders Saga. (G. I.)
Mar.
Maríu Saga. (F. III.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back