Örvandill
Old Norse Dictionary - örvandill
Betydningen af oldnorske ordet "örvandill" (eller ǫrvandill)
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- örvandill (ǫrvandill)
- m. the name of a giant, see the tale in Edda; the Gr. Ωρίων and the Norse Örvandil may be the same word, their etymology is to be sought for beyond both Greek and Norse; Örvandils tá, the toe of O., Edda (Örvan-tá, Ub. l. c.); see stjarna.
Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan örvandill være mere præcist skrevet som ǫrvandill.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚱᚢᛅᚾᛏᛁᛚᛚ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- Gr.
- Greek.
- l.
- line.
- l. c.
- loco citato.
- m.
- masculine.
Værker & Forfattere citeret:
- Edda
- Edda. (C. I.)
- Ub.
- Uppsala-bók. (C. I.)