Sæi
Old Norse Dictionary - sæi
Betydningen af oldnorske ordet "sæi"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- sæi
- n. [through the Fr. soie, Ital. saia, from Lat. sericum; as are also A. S. seolc, Engl. silk], silk, Rétt., n. G. l. iii. 122, 125, D. n., B. K., Vm.; sæi-kápa, 90.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛅᛁ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- Engl.
- English.
- Fr.
- French in etymologies.
- gl.
- glossary.
- Ital.
- Italian.
- l.
- line.
- L.
- Linnæus.
- Lat.
- Latin.
- m.
- masculine.
- n.
- neuter.
- S.
- Saga.
Værker & Forfattere citeret:
- B. K.
- Björgynjar Kálfskinn. (J. II.)
- D. N.
- Diplomatarium Norvagicum. (J. II.)
- Fr.
- Fritzner’s Dictionary, 1867.
- N. G. L.
- Norges Gamle Love. (B. II.)
- Rétt.
- Réttarbætr. (B. II.)
- Vm.
- Vilkins-máldagi. (J. I.)