Sæta
Old Norse Dictionary - sæta
Betydningen af oldnorske ordet "sæta"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
Oldnorske ordet sæta kan betyde:sæta
- sæta
- 1. u, f. a kind of bondwoman; tvær eru hans enar beztu ambáttir, sæta ok deigja, N. G. L. i. 70, 234; sæta heitir sú kona, er búandi hennar er af landi farinn, Edda 108.
- sæta
- 2. in poetry, a woman (generally), Lex. Poët.; sætan átti sjúkan mann, sér kaus dauða ef lifði hann, a ditty; heima-S., a marriageable girl staying at home.
- sæta
- II. a midden, dung-hill; jam-mikit sem hann taddi sér með sætu hans, N. G. L. ii. 113.
- sæta
- 2. (i. e. sœta), t, to sweeten, MS. 23. 28.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛅᛏᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Lignende indtastninger:
Forkortelser brugt:
- f.
- feminine.
- L.
- Linnæus.
- i. e.
- id est.
- S.
- Saga.
Værker & Forfattere citeret:
- Edda
- Edda. (C. I.)
- N. G. L.
- Norges Gamle Love. (B. II.)
- Lex. Poët.
- Lexicon Poëticum by Sveinbjörn Egilsson, 1860.