Skæla

Old Norse Dictionary - skæla

Betydningen af oldnorske ordet "skæla"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

Oldnorske ordet skæla kan betyde:skæla

skæla
1. d, [Dan. skjele; Germ. schielen], to make a wry face; skaela sig, Fas. iii. 471; hann er allr skældr og skakkr: to cry, of children, vertu ekki að skæla! skældu ekki!
skæla
2. u, f. the making a wry face, crying: a nickname, Fms. ix. 479.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᚴᛅᛚᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

Dan.
Danish.
Germ.
German.
m.
masculine.
n.
neuter.
f.
feminine.

Værker & Forfattere citeret:

Fas.
Fornaldar Sögur. (C. II.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back