Skæva

Old Norse Dictionary - skæva

Betydningen af oldnorske ordet "skæva"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

skæva
að, [Ulf. skewjan = ὁδον ποιειν, Mark ii. 23]:—to stride, absol. and only in poetry; hón skævaði skýjum efri, Hkv. 2. 3; hón skævaði (she strode) veigar þeim at bera, 35; þá kom in arma út skævandi, Og. 32; skæva vér létum, Am. 96.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᚴᛅᚢᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

absol.
absolute, absolutely.
f.
feminine.
l.
line.
m.
masculine.
Ulf.
Ulfilas.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Am.
Atla-mál. (A. II.)
Hkv.
Helga-kviða Hundingsbana. (A. II.)
Og.
Oddrúnar-grátr. (A. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back