Skel

Old Norse Dictionary - skel

Betydningen af oldnorske ordet "skel"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

Oldnorske ordet skel kan betyde:skel

skel
gen. skeljar, pl. skeljar, [Ulf. skalja = κέραμος, Luke v. 19; A. S. sceala; Engl. shell; cp. Germ. schale]:—a shell, of flat or spoon-formed shells, as opp. to kúfungr (of whorled shells); báru-skel, gymbr-skel, kú-skel, öðu-skel (aða), kráku-skel; skurn eðr skel, Stj. 88, Mag.; Skelja-karl, id., Skíða R.: kné-skel, the knee-pan.
skel
COMPDS: skeljabrot, skeljahrúga, skeljamoli.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᚴᛁᛚ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
cp.
compare.
Engl.
English.
f.
feminine.
gen.
genitive.
Germ.
German.
gl.
glossary.
id.
idem, referring to the passage quoted or to the translation
l.
line.
m.
masculine.
n.
neuter.
opp.
opposed.
pl.
plural.
R.
Rimur.
S.
Saga.
Ulf.
Ulfilas.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Mag.
Magus Saga. (G. II.)
Stj.
Stjórn. (F. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back