Stía
Old Norse Dictionary - stía
Betydningen af oldnorske ordet "stía"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- stía
- u, f. [A. S. stige; Engl. sty; Dan. sti], a sty, kennel; sem hundr hjá stíu, FaS. iii. 129; hundr til varðar fyrir búri, búð eða stíu, Grág. ii. 119; svína-stí, a pig-sty.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᛏᛁᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Lignende indtastninger:
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- Dan.
- Danish.
- Engl.
- English.
- f.
- feminine.
- gl.
- glossary.
- l.
- line.
- n.
- neuter.
- S.
- Saga.
Værker & Forfattere citeret:
- Fas.
- Fornaldar Sögur. (C. II.)
- Grág.
- Grágás. (B. I.)