Bú-staðr

Old Norse Dictionary - bú-staðr

Betydningen af oldnorske ordet "bú-staðr"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

bú-staðr
(bóstaðr, Grág. ii. 222), m. a dwelling, abode, Fs. 31; taka sér b., to fix one’s abode, Eg. 127, Landn. 37, 56, Nj. 173.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛒᚢ-ᛋᛏᛅᚦᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

m.
masculine.
n.
neuter.

Værker & Forfattere citeret:

Eg.
Egils Saga. (D. II.)
Fs.
Forn-sögur. (D. II.)
Grág.
Grágás. (B. I.)
Landn.
Landnáma. (D. I.)
Nj.
Njála. (D. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back