Eið-fall
Old Norse Dictionary - eið-fall
Betydningen af oldnorske ordet "eið-fall"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- eið-fall
- n. a law term, failing in one’s oath, Grág. ii. 22, Glúm. 387, K. Þ. K. 146.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛁᛁᚦ-ᚠᛅᛚᛚ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- m.
- masculine.
- n.
- neuter.
Værker & Forfattere citeret:
- Glúm.
- Víga-Glúms Saga. (D. II.)
- Grág.
- Grágás. (B. I.)
- K. Þ. K.
- Kristinn-réttr Þorláks ok Ketils = Kristinna-laga-þáttr. (B. I.)