Fúinn
Old Norse Dictionary - fúinn
Betydningen af oldnorske ordet "fúinn"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
Oldnorske ordet fúinn kan betyde:fúinn
- fúinn
- 1. part. adj. of a lost strong verb analogous to búinn, hence feyja (q. v.), rotten, esp. of a tree, also of clothes, but without the notion of stinking, Jón. 19; graut-fúinn, mauk-f., fót-f., ú-fúinn, al-fúinn.
- fúinn
- 2. adj. rotten. Mar. 378.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚠᚢᛁᚾᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- esp.
- especially.
- f.
- feminine.
- n.
- neuter.
- part.
- participle.
- q. v.
- quod vide.
- v.
- vide.
Værker & Forfattere citeret:
- Mar.
- Maríu Saga. (F. III.)