Hörund-fall
Old Norse Dictionary - hörund-fall
Betydningen af oldnorske ordet "hörund-fall" (eller hǫrund-fall)
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- hörund-fall (hǫrund-fall)
- n. impotentia (?); þat má skilja festar-mál, ef h. kemr á annat-tveggja, n. G. L. i. 27, cp. ii. 320, H. E. i. 247, (a lawful cause for divorce.)
Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan hörund-fall være mere præcist skrevet som hǫrund-fall.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᚢᚱᚢᚾᛏ-ᚠᛅᛚᛚ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- cp.
- compare.
- L.
- Linnæus.
- n.
- neuter.
Værker & Forfattere citeret:
- H. E.
- Historia Ecclesiastica Islandiae. (J. I.)
- N. G. L.
- Norges Gamle Love. (B. II.)