Kíf
Old Norse Dictionary - kíf
Betydningen af oldnorske ordet "kíf"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- kíf
- n. [O. H. G. kip; Germ. keib; Dutch kijf; Swed. kif]:—a quarrel, strife, Art.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᛁᚠ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- Germ.
- German.
- m.
- masculine.
- n.
- neuter.
- O. H. G.
- Old High German.
- Swed.
- Swedish.
Værker & Forfattere citeret:
- Art.
- Artus-kappa Sögur. (G. II.)