Kjallakr
Old Norse Dictionary - kjallakr
Betydningen af oldnorske ordet "kjallakr"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- kjallakr
- m. a pr. name, from Gaelic Cealloc, Landn.; whence Kjallekingar or Kjalleklingar, m. pl. the men or family of K., Eb., Landn.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᛁᛅᛚᛚᛅᚴᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- l.
- line.
- m.
- masculine.
- n.
- neuter.
- pl.
- plural.
- pr.
- proper, properly.
Værker & Forfattere citeret:
- Eb.
- Eyrbyggja Saga. (D. II.)
- Landn.
- Landnáma. (D. I.)