Klæma

Old Norse Dictionary - klæma

Betydningen af oldnorske ordet "klæma"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

klæma
d, [klám], to fall foul of; klæmdu mjök í orðum sínum Maumet ok Terrogant, (as Spenser, ‘Maumet and Termagaunt’), Flóv. 42:—mod., reflex. klæmast, to use obscene, filthy language.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᛚᛅᛘᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

mod.
modern.
reflex.
retlexive.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Flóv.
Flóvents Saga. (G. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back