Mæra

Old Norse Dictionary - mæra

Betydningen af oldnorske ordet "mæra"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

mæra
ð, [Ulf. merjan = κηρύσσειν], to praise, laud, Ad. 1, Höfuðl. 2, Geisli 20:—mæra e-n e-u, to bless one with a gift, Fms. vii. 152 (in a verse).

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛘᛅᚱᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

f.
feminine.
l.
line.
Ulf.
Ulfilas.

Værker & Forfattere citeret:

Ad.
Arinbjarnar-drápa. (A. III.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Höfuðl.
Höfuðlausn. (A. III.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back