Œgir

Old Norse Dictionary - œgir

Betydningen af oldnorske ordet "œgir"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

œgir
m. one who frightens, Lex. Poët., Fms. vi. (in a verse), Gm. 45, Hkv. 1. 54; this word is no relation to the following word.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚴᛁᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

m.
masculine.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Gm.
Grímnis-mál. (A. I.)
Hkv.
Helga-kviða Hundingsbana. (A. II.)
Lex. Poët.
Lexicon Poëticum by Sveinbjörn Egilsson, 1860.
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back