Ör-orðr
Old Norse Dictionary - ör-orðr
Betydningen af oldnorske ordet "ör-orðr" (eller ǫr-orðr)
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- ör-orðr (ǫr-orðr)
- adj. hasty of speech, frank, out-spoken, Eb. 104, Ó. H. 114, Finnb. 284, Bjarn. 34.
Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan ör-orðr være mere præcist skrevet som ǫr-orðr.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚱ-ᚢᚱᚦᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- n.
- neuter.
Værker & Forfattere citeret:
- Bjarn.
- Bjarnar Saga. (D. II.)
- Eb.
- Eyrbyggja Saga. (D. II.)
- Finnb.
- Finnboga Saga. (D. V.)
- Ó. H.
- Ólafs Saga Helga. (E. I.)