Öron

Old Norse Dictionary - öron

Betydningen af oldnorske ordet "öron" (eller ǫron)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

öron (ǫron)
m. a kind of fish, a mackerel (?), (= ölun); tunna öron, D. N. iii. 688.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan öron være mere præcist skrevet som ǫron.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚱᚢᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

m.
masculine.

Værker & Forfattere citeret:

D. N.
Diplomatarium Norvagicum. (J. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back