Öron
Old Norse Dictionary - öron
Betydningen af oldnorske ordet "öron" (eller ǫron)
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- öron (ǫron)
- m. a kind of fish, a mackerel (?), (= ölun); tunna öron, D. N. iii. 688.
Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan öron være mere præcist skrevet som ǫron.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚱᚢᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- m.
- masculine.
Værker & Forfattere citeret:
- D. N.
- Diplomatarium Norvagicum. (J. II.)