Rægja

Old Norse Dictionary - rægja

Betydningen af oldnorske ordet "rægja"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

rægja
(i. e. rœgja) or older vrœgia; [róg; Ulf. wrohjan = κατηγορειν; Hel. wrogjan; A. S. wregjan; O. H. G. rôjan; Germ. rägen; Swed. röje]:—to slander, defame, Grág. ii. 99, 309, Eg. 54, 56, FmS. i. 100, iii. 153, vii. 132, Nj. 166. MS. 655 xvii. 1; rægja menn saman, Jb. 292: part. rægjandi, a defamer, Edda 56; rogendr = rœgendr, pl., Kormak.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚱᛅᚴᛁᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
f.
feminine.
Germ.
German.
Hel.
Heliand.
i. e.
id est.
l.
line.
m.
masculine.
O. H. G.
Old High German.
part.
participle.
pl.
plural.
S.
Saga.
Swed.
Swedish.
Ulf.
Ulfilas.

Værker & Forfattere citeret:

Edda
Edda. (C. I.)
Eg.
Egils Saga. (D. II.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Grág.
Grágás. (B. I.)
Jb.
Jóns-bók. (B. III.)
Nj.
Njála. (D. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back