Rífr

Old Norse Dictionary - rífr

Betydningen af oldnorske ordet "rífr"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

rífr
adj. [akin to reifa; Engl. rife], munificent, abundant; nú skulu þér bera út slíkan mat sem fyrr var rífastr, Fb. i. 545; boð-r., a fair bidding, fair offer; hlaup-r., very large.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚱᛁᚠᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

adj.
adjective.
Engl.
English.
gl.
glossary.
l.
line.

Værker & Forfattere citeret:

Fb.
Flateyjar-bók (E. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back