Sónn
Old Norse Dictionary - sónn
Betydningen af oldnorske ordet "sónn"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- sónn
- m. [from Lat. sonus], a sound; með sætum són, Fb. ii. 26, Pass. 25. 13; láta sónin ganga, to go on trumpeting.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛋᚢᚾᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- Lat.
- Latin.
- m.
- masculine.
Værker & Forfattere citeret:
- Fb.
- Flateyjar-bók (E. I.)
- Pass.
- Passiu-Sálmar.