Þögn

Old Norse Dictionary - þögn

Betydningen af oldnorske ordet "þögn" (eller þǫgn)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

Oldnorske ordet þögn kan betyde:þögn

þögn (þǫgn)
f., gen. þagnar, [þegja], silence; sögn eða þögn haf þú þér sjálfr í hug, Sdm.; gott þóttumk þat er ek þögn of gat, silence, a hearing, Höfuðl.; slegit hefir þögn á þegna, Sighvat; þá sló þögn á höfðingjana ok mælti einginn, Fagrsk. 61; þagnar mark, Stj. 250; þagnar tími, a time of silence, Bs. i. 891, Stj. 158, and passim, þagnar-gildi, n.; in the phrase, láta e-ð liggja (vera) í þagnargildi, to leave a thing alone, not mention it.
þögn (þǫgn)
II. mythical, the name of a goddess, Edda (Gl.), Gísl.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan þögn være mere præcist skrevet som þǫgn.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚦᚢᚴᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

f.
feminine.
gen.
genitive.
l.
line.
m.
masculine.
n.
neuter.

Værker & Forfattere citeret:

Bs.
Biskupa Sögur. (D. III.)
Fagrsk.
Fagrskinna. (K. I.)
Höfuðl.
Höfuðlausn. (A. III.)
Sdm.
Sigrdrífu-mál. (A. II.)
Stj.
Stjórn. (F. I.)
Edda
Edda. (C. I.)
Gísl.
Gísla Saga. (D. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back