Vægja
Old Norse Dictionary - vægja
Betydningen af oldnorske ordet "vægja"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- vægja
- ð, [vágr], to suppurate; hendr hans hafði vægt ok fætr, Greg. 32; vaegði tá hans, Fms. vii. 219; blindan sauð, ok hafði vægt ór augun bæði, Bs. i. 196.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛅᚴᛁᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Lignende indtastninger:
Værker & Forfattere citeret:
- Bs.
- Biskupa Sögur. (D. III.)
- Fms.
- Fornmanna Sögur. (E. I.)
- Greg.
- Gregory. (F. II.)