Varta

Old Norse Dictionary - varta

Betydningen af oldnorske ordet "varta"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

varta
u, f. gen. pl. vartna, Mar.; [A. S. weart; Engl. wart; Germ. warze; Dan. vort]:—a wart on the body, Mar.; þat tekr af vörtur, Pr. 473; hafa vörtu á kinninni, ef maðr hefir vörtu svo hvorki hyli hár né klæði né maðr sjái hana sjálfr, það er auðs-merki, a wart that one cannot see oneself is a mark of wealth or good luck, Ísl. ÞjóðS. ii. 555; geir-varta, q. v.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᛅᚱᛏᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Lignende indtastninger:

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
Dan.
Danish.
Engl.
English.
f.
feminine.
gen.
genitive.
Germ.
German.
gl.
glossary.
l.
line.
m.
masculine.
n.
neuter.
pl.
plural.
q. v.
quod vide.
S.
Saga.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Ísl. Þjóðs.
Íslenzkar Þjóðsögur.
Mar.
Maríu Saga. (F. III.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back