Vöflur

Betydningen af oldnorske ordet "vöflur" (eller vǫflur)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

vöflur (vǫflur)

f. pl. stammering, confusion; það kómu vöflur á hann, he became confounded, from guilt.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan vöflur være mere præcist skrevet som vǫflur.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚢᚢᚠᛚᚢᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser