Æsing
Old Norse Dictionary - æsing
Betydningen af oldnorske ordet "æsing"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- æsing
- f., or æsingr, m. vehemence, fury; Jökull tók þá í annat sinn æsing sinn enn mikla, Fs. 48; mikil æsing, Stj. 192; þar fylgði aldri æsingr né van-stilli, Bs. i. 106; með svá miklum æsingi, at meðan þess háttar æ. stóð á, 746.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛅᛋᛁᚾᚴ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- f.
- feminine.
- m.
- masculine.
Værker & Forfattere citeret:
- Bs.
- Biskupa Sögur. (D. III.)
- Fs.
- Forn-sögur. (D. II.)
- Stj.
- Stjórn. (F. I.)