Bylr

Old Norse Dictionary - bylr

Betydningen af oldnorske ordet "bylr"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

bylr
m. pl. bylir, gen. sing. byljar or rarely byls, a squall, gust of wind; kom b. á húsit, Gísl. 22; þá er bylirnir kómu, when the squalls passed over, Fms. viii. 52.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛒᚢᛚᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

gen.
genitive.
l.
line.
m.
masculine.
n.
neuter.
pl.
plural.
sing.
singular.

Værker & Forfattere citeret:

Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Gísl.
Gísla Saga. (D. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back