1 ein-hleypingr
m. one who goes alone, hence a vagabond or person without hearth or home (cp. Scot. landlouper), Hrafn. 13; e. félausir, Stj. 398. Judges ix. 4 (‘vain and light persons,’ A. V.)
Indlæser...
Oldnordisk ordbogsopslag
Oldnordisk ordbogsprojekt sigter mod at levere en omfattende søgbar ordbog baseret på det legendariske Cleasby-Vigfusson-værk.
Den indeholder forkortelser, værker & forfattere og autentiske runeindskrifter.