Ein-hleypingr
Old Norse Dictionary - ein-hleypingr
Betydningen af oldnorske ordet "ein-hleypingr"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- ein-hleypingr
- m. one who goes alone, hence a vagabond or person without hearth or home (cp. Scot. landlouper), Hrafn. 13; e. félausir, Stj. 398. Judges ix. 4 (‘vain and light persons,’ A. V.)
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛁᛁᚾ-ᚼᛚᛁᚢᛒᛁᚾᚴᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- cp.
- compare.
- m.
- masculine.
- n.
- neuter.
- Scot.
- Scottish.
Værker & Forfattere citeret:
- Hrafn.
- Hrafnkels Saga. (D. II.)
- Stj.
- Stjórn. (F. I.)