Erring
Old Norse Dictionary - erring
Betydningen af oldnorske ordet "erring"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- erring
- f. a brisk, hard struggle, Fbr. (in a verse).
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛁᚱᚱᛁᚾᚴ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- f.
- feminine.
Værker & Forfattere citeret:
- Fbr.
- Fóstbræðra Saga. (D. II.)