Feyja

Old Norse Dictionary - feyja

Betydningen af oldnorske ordet "feyja"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

feyja
ð, in mod. usage inserting g, feygja, [cp. fúinn], to let decay, go to ruin; hann feyr (mod. feygir) hús niðr fyrir óræktar sakir, he lets the house decay,l. 332.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚠᛁᚢᛁᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

cp.
compare.
l.
line.
mod.
modern.

Værker & Forfattere citeret:

Gþl.
Gulaþings-lög. (B. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back