Feykja

Old Norse Dictionary - feykja

Betydningen af oldnorske ordet "feykja"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

feykja
t, [fjúka], to blow, drive away, with dat., Ps. i. 4, Rd. 272: absol., Fas. ii. 238: metaph., feykja at e-m, to rush at one, Al. 40; hann feykir (rushes) inn í húsit sem kólfi skyti, Fms. vii. 342.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚠᛁᚢᚴᛁᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

absol.
absolute, absolutely.
dat.
dative.
l.
line.
metaph.
metaphorical, metaphorically.

Værker & Forfattere citeret:

Al.
Alexanders Saga. (G. I.)
Fas.
Fornaldar Sögur. (C. II.)
Fms.
Fornmanna Sögur. (E. I.)
Rd.
Reykdæla Saga. (D. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back