Gylfinn
Old Norse Dictionary - gylfinn
Betydningen af oldnorske ordet "gylfinn"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- gylfinn
- adj. a term of abuse, a dub. απ. λεγ., being a werewolf (?); kveðr hann vera konu níundu hverja nótt ok hefir barn borit ok kallar gylvin, þá er hann útlagr, N. G. L. i. 57; cp. gylfra.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᚢᛚᚠᛁᚾᚾ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- απ. λεγ.
- απαξ. λεγόμενον.
- cp.
- compare.
- dub.
- dubious.
- L.
- Linnæus.
Værker & Forfattere citeret:
- N. G. L.
- Norges Gamle Love. (B. II.)