Hlóa
Old Norse Dictionary - hlóa
Betydningen af oldnorske ordet "hlóa"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- hlóa
- ð, [A. S. hlowan; Engl. low], to bellow, roar, of streams or cascades, Gm. 29, an απ. λεγ., but no doubt to be thus explained, and not as in Lex. Poët.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᛚᚢᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- απ. λεγ.
- απαξ. λεγόμενον.
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- Engl.
- English.
- gl.
- glossary.
- l.
- line.
- m.
- masculine.
- S.
- Saga.
Værker & Forfattere citeret:
- Gm.
- Grímnis-mál. (A. I.)
- Lex. Poët.
- Lexicon Poëticum by Sveinbjörn Egilsson, 1860.