Hörtl

Betydningen af oldnorske ordet "hörtl" (eller hǫrtl)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

hörtl (hǫrtl)

n. [qs. hörkl or hörkull?], the roughness of frozen ground; það er hörtl í götunum, hörtl að ríða.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan hörtl være mere præcist skrevet som hǫrtl.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᚢᚱᛏᛚ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser