Hválf

Old Norse Dictionary - hválf

Betydningen af oldnorske ordet "hválf"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

hválf
n., mod. form hólf, [A. S. hwealf], a vault, BS. i. 177, SkS. 633, Al. 89; gufu-hvolf, or dampa-h., ‘steam-vault,’ the atmosphere, (mod.): of the concavity of a shield, Boll. 340; vera á hválfi, keel uppermost, of a boat or vessel; see hólf.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚼᚢᛅᛚᚠ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

A. S.
Anglo-Saxon.
f.
feminine.
l.
line.
mod.
modern.
n.
neuter.
S.
Saga.

Værker & Forfattere citeret:

Al.
Alexanders Saga. (G. I.)
Boll.
Bolla-þáttr. (D. V.)
Bs.
Biskupa Sögur. (D. III.)
Sks.
Konungs Skugg-sjá. (H. II.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back