Í-lendr
Old Norse Dictionary - í-lendr
Betydningen af oldnorske ordet "í-lendr"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- í-lendr
- adj. naturalised, settled in a place, Gþl. 89, Eg. 346, Fms. i. 257, vi. 254.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛁ-ᛚᛁᚾᛏᚱ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- adj.
- adjective.
- l.
- line.
Værker & Forfattere citeret:
- Eg.
- Egils Saga. (D. II.)
- Fms.
- Fornmanna Sögur. (E. I.)
- Gþl.
- Gulaþings-lög. (B. II.)