Iður-
Old Norse Dictionary - iður-
Betydningen af oldnorske ordet "iður-"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- iður-
- a prefixed particle; [perhaps akin to ið- (above); Goth. id-; O. H. G. it-, ita; A. S. ed-, answering to Lat. re-; cp. Lat. iterum, iterare, Grimm’s Gramm. ii. 757]:—frequently, passim.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛁᚦᚢᚱ-
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- A. S.
- Anglo-Saxon.
- cp.
- compare.
- Goth.
- Gothic.
- Lat.
- Latin.
- m.
- masculine.
- O. H. G.
- Old High German.
- S.
- Saga.