Íri
Old Norse Dictionary - íri
Betydningen af oldnorske ordet "íri"
Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:
- íri
- a. m. gossip, rumour, tattle; höfum vér heyrt nokkurn íra á, hvárt þú sér konungs-son eðr eigi, Fms. ix. 278, v. l., a απ. λεγ., hence prob. the mod. íra-fár, hurly-burly; í mesta írafári.
Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᛁᚱᛁ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser
Forkortelser brugt:
- απ. λεγ.
- απαξ. λεγόμενον.
- l.
- line.
- m.
- masculine.
- mod.
- modern.
- prob.
- probably.
- v.
- vide.
- v. l.
- varia lectio.
Værker & Forfattere citeret:
- Fms.
- Fornmanna Sögur. (E. I.)