Kæja

Betydningen af oldnorske ordet "kæja"

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

kæja

ð, to decoy, allure (?), a απ. λεγ.; Magnús konungr hafði skömmu áðr komit, ok vildi ekki láta kœia sik samdægris, þóttisk þurfa hvíldar, Mork. 36.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᛅᛁᛅ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser