Köggull

Old Norse Dictionary - köggull

Betydningen af oldnorske ordet "köggull" (eller kǫggull)

Som defineret af Cleasby & Vigfusson Old Norse til English ordbog:

köggull (kǫggull)
m., pl. köglar, the joints in the fingers and toes; at af skýfðum fremstum köglum fóta ok fingra, Stj. 379; skeindisk Kormakr á þumal-fingri ok klofnaði köggullinn, Korm. 88, Sturl. i. 31; ok loddi köggullinn í sinunum, Lv. 86, Magn. 536: metaph. a small piece, mó-köggull, tað-k.

Ortografi: Cleasby & Vigfusson bogen brugte bogstavet ö til at repræsentere den originale oldnorske vokal ǫ. Derfor kan köggull være mere præcist skrevet som kǫggull.

Mulig runeindskrift i yngre futhark:ᚴᚢᚴᚴᚢᛚᛚ
Yngre futhark runer blev brugt fra det 8. til det 12. århundrede i Skandinavien og deres oversøiske bosættelser

Forkortelser brugt:

l.
line.
m.
masculine.
metaph.
metaphorical, metaphorically.
n.
neuter.
pl.
plural.
v.
vide.

Værker & Forfattere citeret:

Korm.
Kormaks Saga. (D. II.)
Lv.
Ljósvetninga Saga. (D. II.)
Magn.
Magnús Saga jarls. (E. II.)
Stj.
Stjórn. (F. I.)
Sturl.
Sturlunga Saga. (D. I.)
➞ Se alle citerede værker i ordbogen

Back